Hunden måtte have iltmaske på

Kæledyr fik røgforgiftning.

På en gård ved Ringkøbing måtte brandvæsnet tilkalde dyrlægen, da en låge til et pillefyr var sprunget op. Fyrrummet blev nemlig fyldt med røg og rummets beboere, fire katte og en hund, blev udsat for store mængder røg. Én kat var allerede død, da brandvæsnet nåede frem, mens de tre sidste var nødt til at blive aflivet på grund af deres mén fra røgen. Hunden fik til gengæld en portion ilt og blev derefter sendt på dyrehospitalet, hvor den skal behandles for røgforgiftningen, fortæller indsatsleder Steen Lund.