Hundedyre PH lamper stjålet

Hundedyre PH lamper stjålet

Tyve i Thisted har udset sig udendørs PH lamper til 12.500 kr. stykket. Politiet er på bar bund.

To gange på to forskellige adresser i Thisted, har tyve sikret sig flere meget dyre lamper fra private. Det drejer sig om udendørs PH lamper i kobber til 12.500 kroner stykket.

Mandag var det et hjem på Fayes Allé i Thisted der fik stjålet lamper, og tirsdag blev et hjem på Dragsbækvej også udsat for tyveri. Lamperne er blevet skruet ned fra muren.

Politiet har intet signalement af gerningsmændene. Men ordensmagten er meget interesseret i tip fra borgere der enten har set mistænkelige personer på de to villaveje, eller er blevet tilbudt at købe PH lamper.

Politiet kan kontaktes på telefon 114.