To hunde aflives i dag

I dag bliver Rex og Silva aflivet, selvom der har været store protester mod politiet. De har lov til at konfiskere hunde blot ved mistanke om kamphunde.

010813_hunde_0.jpg

Fredag skal Rex og Silva aflives.

De to 10 måneder gamle hunde er blevet konfiskeret af politiet, fordi politiet har mistanke om, at de to hunde har gener fra en ulovlig kamphund, og alene derfor har politiet lov til at aflive hundene.

Som lovgivningen er skruet sammen, er det op til den enkelte hundeejer at bevise, at hundene ikke stammer fra de ulovlig kamphunderacer, hvis politiet fatter mistanke om, at hunden er beslægtet med kamphunde.

Kan man ikke bevise det, må politiet frit aflive hundene.

Fair Dog

En forening kaldet Fair Dog har protesteret kraftigt imod, at politiet afliver de to hunde.

- Jeg synes, det er så korrupt. De går jo ikke ind og undersøger sagen ordentligt, siger Janni Nielsen, der er ejer af Rex og Silva.

Da Janni Nielsen havde besøg af politiet for ni dage siden, konfiskerede en betjent de to hunde blot ved at se på hunden og vurdere, at der er kamphundegener i dem.

- Det er for dårligt, at de bare kan kigge på en hund og sige, at der er de gener i den hund, siger Janni Nielsen.

Politisk modstand

Om et halvt år skal loven revurderes, og indtil videre har flere politikere meldt ud, at loven bør ændres.

- Det er åbenlyst, at dette er noget, som regeringen skal kigge på. Det kan ikke være rigtigt, at ejerne ikke kan få en sagkyndig - det kunne være en dyrlæge eller anden - til at vurdere hundene, før politiet bare afliver dem, siger Dennis Flydtkjær, der er dyrevelfærdsordfører for Dansk Folkepartil til Morgenavisen Jyllands-Posten.

Se et indslag om hundeloven her:

6:38
To hunde bliver i morgen aflivet, fordi ejeren ikke kan bevise, at der ikke er muskelhunde-gener i dem.

foto.JPG

Her er det formanden og en jurist fra foreningen Fair Dog der sidder med de to hunde.