Hund tog toget alene

Hund tog toget alene

En hund rejste på egen hånd med toget mellem Vemb og Tim - flere gange.

Man har før hørt om folk der er glade for tog. Men det sker sjældent, at man hører om togglade hunde.

Men ikke desto mindre rejste en hund med toget fra Vemb til Tim flere gange i dag - alene.

Togføreren opdagede første gang hunden på vej mod Tim. Han troede da at hunden havde en ejer med ombord. Men, da han kom tilbage til Tim efter at have været i Vemb, stod hunden igen på toget og tog turen med tilbage til Tim.

Togføreren tog derfor kontakt til politiet, der fik fat i den rejseglade hund, der kunne indlevere den til et internat, hvor ejeren blev kontaktet.

- Den vil åbenbart gerne ud og se med DSB eller Arriva. Men ejeren er nok knap så glad, fortæller Ole Vanghøj, Vagtchef ved Midt- Vestjyllands Politi.

Ejeren kan nemlig se frem til en bøde for overtrædelse af hundeloven.

Ifølge politiet er det ikke første gang hunden tager en togtur alene. Tilbage i september gjorde den det samme med regionaltoget mod Fredericia. Dengang stod hunden af i Vejle.