Hund sporede tyveknægte

Tre tyve anholdt i nat i forbindelse med indbrud. Gerningsmændene gik efter kobberledninger.

110811kobberledninger.jpg

De nåede at fylde nogle tykke kobber-kabler i en trailer før alarmen gik, men omkring kl. 03 afbrød tyvene hvad de var igang med hos Skjerns Installationsforretning på Trykkerivej, og tog benene på nakken.

Samson på sporet

En hundepatrulje dukkede kort efter op ved forretningen og sendte politihunden Samson afsted i sporet på gerningsmændene. Og efter en kort tur på omkring 500 meter gennem industriområdet snusede Samson sig frem til tre unge mænd på 20, 21 og 22 år.

Lå i buskads

De lå og gemte sig i et buskads, og indrømmede, at det, var dem, som havde været igang med at lave tyveri fra elforretningen.  De tre kommer fra Esbjerg.