Hund mistænkt for brand

Hunden var alene hjemme i Søndervig, da en tændt kogeplade fik en deodorant til at eksplodere.

190709pyromanhund.jpg

Hunden Basse fik en slem overraskelse i aftes, da en deodorant sprang i luften i en ferielejlighed. Halvanden time tidligere havde familien tjekket ind på Feriecenter Søndervig - og derefter forladt lejligheden for at finde noget at drikke. Men da børnene vendte hjem for at skifte tøj, var lejligheden sort af røg. En af familiemedlemmerne havde lagt en pose med tøj og deodorant på komfuret, som på en eller anden måde blev tændt. Enten fordi et familiemedlem ved et uheld var stødt ind i den - eller fordi hunden havde forsøgt få fat i en hundekiks og så havde ramt knapperne med poten. Om Basse er skyldig eller ej må stå hen i det uvisse. Ingen kom til skade, og nu har familien en uges ferie til at komme sig over chokket.