Huller i lægedækningen skal lukkes

Offentlige lægeklinikker på sygehuse skal afhjælpe mangel på praktiserende læger i Region Nordjylland

Manglen på praktiserende læger skal løse utraditionelt i Region Nordjylland
Manglen på praktiserende læger skal løse utraditionelt i Region Nordjylland

Region Nordjylland går nu nye vej for at afhjælpe manglen på praktiserende læger, der truer behandlingssystemet flere steder i regionen.

Ifølge Jyllands Posten foreslår formanden for regionen, Ulla Astmann (S), at der oprettes offentlige lægeklinikker på sygehusene.  

Her skal der ansættes læger i kombinations-stillinger, hvor halvdelen af tiden skal bruges på arbejdet som praktiserende læge, mens den anden halvdel bliver som sygehuslæge.

Det vil ifølge Ulla Astmann give patienterne kortere og mere sammenhængende behandlingsforløb, når de kun skal gå få meter hen ad sygehusgangen, fra konsultationen hos praksislægen til røntgenlægen eller til diabetessygeplejersken.

Region Nordjylland mangler i øjeblikket 36 praktiserende læger, og yderligere 20 lægepraksisser i regionen er til salg. Med det nye forslag håber regionen, at kunne tiltrække unge nyuddannede læger til yderområderne.

Morsø og Thisted Kommuner er nogle af de steder hvor lægemanglen har været mest udtalt. Talrige forsøg på at løse problemet, bl.a. fastholdelsestillæg, bonus eller tilbud om etablerede klinikker er ikke lykkedes.

- I øjeblikket kan vi ikke garantere læger til patienterne, og vi føler ikke at de praktiserende læger og deres organisation i tilstrækkelig omfang har været løsningsorienterede, siger Ulla Asmann til Jyllands Posten.

Hvis forslaget fra Region Nordjylland skal blive en realitet, kræver det en ændring af sundhedsloven.