Trafikuheld i Skive: Hovedvej er spærret af

To biler er involveret i et trafikuheld på hovedvej A26 nær Skive. Politiet har spærret vejen af, men ingen personer er kommet alvorligt til skade.

Foto: Palle Mouritsen, TV MIDTVEST

En personbil og en varebil er hertil eftermiddag kørt sammen på A26 Ny Viborgvej ved Højslev. Ingen personer er kommet alvorligt til skade, men politi og ambulance er på stedet. 

- Ingen personer er svært tilskadekomne, men vi er i øjeblikket igang med at bestille rekvireringskøretøj til varebilen, da den ikke kan køre derfra, oplyser Simon Skelkjær, der er vagtchef hos Midt- og Vestjyllands Politi.

Uheldet skete klokken 14:22 og fandt sted øst for rundkørslen nær Højslev på hovedvej A26. Midt- og Vestjyllands Politi har valgt at spærre vejen af, mens oprydningen af materielle skader står på.

På Twitter oplyser Midt- og Vestjyllands Politi, at trafikanter henvises til omkørsel på Viborgvej, så længe afspærringen står på.