Hotel Nørre Vosborg lukker

Hotel Nørre Vosborg er truet af konkurs. Problemet er alt for få overnatninger.

050111NorreVosborg.jpg

Det er kun knap tre år siden den nyrenoverede herregård åbnede som blandt andet hotel og restaurant, men nu giver ejeren, Jørgen Jørgensen, op.

Hotellet har i går indgivet konkursbegæring. Det skriver Dagbladet Holstebro-Struer i dag.

- Vi har haft underskud på 500.000 kroner tre år i træk, og nu har bestyrelsen opgivet at få en fornuftig drift på stedet, siger advokat Poul Mortensen fra Vejle, der er formand for hotellets bestyrelse til avisen.

Hotellet der har 56 værelser har alle årene lejet sig ind på herregården, der drives som kulturinstitutionen Nørre Vosborg.