Hotel Eyde samlede penge ind for at knække cancer

Køkkenchefen på Hotel Eyde i Herning har haft kræft, og derfor samlede hotellet penge ind for at knække cancer.

Foto: Svend-Vilhelm Ravnkilde Mikkelsen, TV MIDTVEST

116 gæster var fredag aften til velgørenhedsmiddag på Hotel Eyde i Herning. Her blev der samlet penge ind til kampen mod kræft.

Og det var ikke tilfældigt. For hotellets køkkenchef, Jacob Nielsen, har været ramt af kræft to gange.

- Første gang var i 2014, hvor jeg var ramt af testikelkræft. Der tænkte jeg på, om jeg nu var klar igen der. Næste gang der så var den uge, hvor man gør lidt opmærksom på kræft, der blev jeg så ramt en gang til, siger Jacob Nielsen.

Efter en hård kemobehandling er han nu tilbage i køkkenet igen. I år kunne det så endelig lade sig gøre for køkkenchefen at lave middagen 

- Jeg blev hurtigt rask første gang, men til en kontrol var mine tal ikke så gode. Det havde spredt sig, og jeg var så igennem en kemobehandling på halvanden måned, og så blev jeg raskmeldt en gang til, siger han.

Med en kræftdiagnose to gange fik Jacob Nielsen lyst til at lave en indsamling. 

Råvarerne er doneret af hotellets leverandører, og køkkenpersonalet arbejder gratis. Alt sammen for at støtte Knæk Cancer-indsamlingen

- Vi samler penge ind, så vi kan blive lidt mere kloge på denne her sygdom, så vi kan få så mange raske som muligt, så der ikke er så mange, der skal igennem sådan en tur her, siger Jacob Nielsen.

TV2's Knæk Cancer-uge slutter med et stort indsamlingsshow lørdag aften.

03:33

Hotel Eyde i Herning er med til at samle penge ind til kampen mod kræft, fordi køkkenchefen selv har været ramt af sygdommen

Luk video