Holstebro-virksomhed med rolle i ny film

Holm Huse fra Holstebro har flere gange sit logo fremme i filmen ”Den bedste mand”.

Familien Holm har allerede set filmen "Den bedste mand", og de synes godt om det, de så. Foto: Nimbus Film

Holstebro-virksomheden Holm Huse har haft en lidt spøjs, men vigtig rolle i den biografakutelle danske film ”Den bedste mand”. Filmen handler om den legendariske danske bokser Jørgen ”Gamle” Hansen og Ayub Kulule, som i 70’erne var i stald hos boksepromotor Mogens Palle. På daværende tidspunkt var Holm Huse Hovedsponsor hos Mogens Palle – det samme er virksomheden i den nye film.

-Det gør mig selvfølgelig stolt. Det er dejligt at se, siger direktør i Holm Huse, Lars Holm.

Holm Huse har fodret instruktøren med informationer fra 70'erne. Foto: Nimbus Film

Det var Lars Holms far, Svend Holm, der i sin stod for samarbejdet og sponsoratet til Mogens Palle. Holm Huse har været med til at fodre Nimbus Film med informationer og historier fra Holm Huse under filmens tilblivelse.

I dag sponsorer Holm Huse stadig sport, men ikke på samme måde som i 70’erne.  

- Boksning er ikke lige det, vi har gjort mest i. Vi har lavet et lignende sponsorat, som vi lavede til Mogens Palle. Vi sponsorerer den unge racerkører fra Struer Mikkel O. Pedersen. Vi tror på, at han virkelig vil brage igennem i fremtiden, og det vil vi meget gerne have vores logo på.

Filmen ”Den bedste mand” har premiere torsdag aften.

01:46 Luk video