Holstebro-talenter på scenen med Nephew

En gruppe unge musiktalenter fra det belastede boligområde Trekanten i Holstebro har fået en unik chance. I aften skal optræde på scenen i et fyldt Boxen sammen med rockbandet Nephew.

051013_musiktalenter.jpg

13-årige Ali Abdul Karim fra Holstebro får i aften en oplevelse for livet. Sammen med en gruppe venner skal han optræde på scenen i Boxen i Herning med rockbandet Nephew.

- Lige nu er jeg spændt, men jeg bliver nok nervøs senere, siger Ali Abdul Karim.

Musiktalenter i belastet boligområde

Ali og hans venner kommer fra Trekanten i Holstebro, der bedst er kendt for at være et socialt belastet boligområde. Men i fremtiden kan området også blive kendt for at fostre stjerner til den danske musikscene.

Ali har nemlig fået mulighed for at udvikle sine musikalske evner i et lille musikstudie, A.I Studio, der ligger midt i boligområdet, hvor han er vokset op. Her kan unge komme ind og lave musik i stedet for at lave ballade.

På scenen med Nephew

Da det populære rockband Nephew pludselig en dag kontaktede det frivilligt drevne værested, åbnede der sig en mulighed, de unge musiktalenter aldrig havde turdet drømme om.

Nephew har lavet M-Camp hvor unge talentfulde musikere får mulighed for at komme på scenen sammen med bandet, og bandet ville gerne bruge nogle af de unge Holstebro-talenter i forbindelse med bandets koncert i Boxen i Herning.

13-årige Ali var én af dem, der fik mulighed for at optræde på scenen i en propfyldt Boxen sammen med det landskendte band.

- Det er ikke normalt at skulle optræde for så mange mennesker, siger Ali Abdul Karim.

Mød Ali i aften på TV MIDTVEST

I aften på TV MIDTVEST kan du møde Ali og kammeraterne. Vi har fulgt dem da de tog til Herning for at øve med Nephew og bandets forsanger Simon Kvamm.

Du kan også se noget af det musik, de unge Holstebro-musiktalenter har lavet i deres studie A.I Studio herunder:

http://www.youtube.com/watch?v=uQ9hLDIeNeQ&sns=em