Holstebro tabte tæt sæsonåbning

De forsvarende danmarksmestre fra Fjeldsted kørte fra Holstebro, efter et tæt løb, da speedway sæsonen i dag startede.

Foto: Morten Stricker / Ritzau Scanpix

Vejret var tæt på perfekt, og omkring 1.000 tilskuere havde indfundet sig på arenaen for at se Holstebro Speedway Klub køre sæsonen i gang mod de forsvarende danmarksmestre fra Fjeldsted. 

Men allerede fra start kom der lidt 'slagger i bægeret' for de mange gæster. Holstebro startede skidt ud og kom bagud med flere point. 

Alligevel kørte både Bjarne Pedersen og Kenneth Lykke 13 point ind hver til hjemmeholdet, så til sidst var der pludselig spænding i matchen igen. Desværre for Holstebroholdet blev det kun ligeved og næsten, og Team Fjelsted endte med at hive en 45-42 sejr i hus. 

Kenneth Lykke og company får mulighed for revanche allerede d. 16 - her tager Holstebro Elite turen til Fjeldsted.