Holstebro-kører alligevel til VM

Speedway-køreren Bjarne Pedersen blev egentlig vraget til hold-VM. Men landstræneren fortrød i 11. time.

Da landstræner Jan Stæchmann i mandags udtog Danmarks kørerne til hold-VM i speedway d. 24. juli i Polen, var Bjarne Pedersen fra Holstebro ikke iblandt.

Men Holstebro-kørerens præstationer i den sidste uges løb fik landstræneren til at ombestemme sig.

- Jeg indrømmer blankt at jeg nok havde undervurderet Bjarnes nuværende styrke, men er glad for at jeg kunne nå at ændre på holdet i sidste øjeblik", siger landstræner Jan Stæchmann i en pressemeddelelse.