Hollændere høster rør i Vejlerne

stråtækt tækkerør Foto: TV MIDTVEST

Hollændere høster rør i Vejlerne

Hollændere høster eftertragtede tække-rør i Thy.

Det er blevet høsttid for de eftertragtede tækkerør i Vejlerne i Thy. Kvaliteten af de danske tækkerør er  eftertragtet hos udenlandske købere. Lige nu er det hollændere, der kører turen til toppen af Limfjorden med egne maskiner og høster tækkerørene.

Naturområdet Vejlerne er ejet af Aage V Jensens fonde og er den største forekomst af tækkerør i Skandinavien. Sammenhængende, tætte rørskove dækker godt en tredjedel af Vejlerne - et område svarende til 2.000 hektarer.

Hollænderne betaler ikke for at høste rørene.

- Nej, det er ikke noget, vi tager noget for. Det er sådan en slags naturpleje de laver for os, og så kan de få lov til at tage rørene med sig, siger Niels Lisborg, der er driftleder af Vejlerne.

Vejlerne ved Thisted er Nordeuropas største fuglereservat. Mere end 300 forskellige fuglearter er registreret i området.