Fundet: Bus har efterladt et langt spor af diesel på vejen

Politiet har nu fundet bussen, der spreder diesel på vejen.

Foto: Flemming Christensen, TV MIDTVEST

OPDATERET 8:40:

Bussen er nu fundet. Den løb tør for brændstof ved Farsø. Det formodes, at der er tale om et brandstofrør, der er blevet utæt omkring Vinderup, hvor buschaufføren bemærkede et trykfald i bussens motorsystem. Han kunne dog godt køre videre og tænkte derfor ikke mere over det.

Bussen holder stadig ved Farsø. Der var passagerer med, og politiet ved ikke, hvad busselskabet har tænkt sig at gøre med dem. 

Der bør stadig ikke være fare ved at køre på vejene i området. Det skønner indsatslederen, efter at han har kørt hele ruten igenne. Men man kan formentlig se et farvespil på asfalten. Det vil fordampe, når solen kommer på. 

 

Hold øjnene åbne, hvis du kører i Skive her til morgen. En bus lækker diesel, hvilket giver et tyndt tag film på kørebanen. Indsatslederen vurderer dog ikke, at det umiddelbart er til fare for bilisterne.

Det drejer sig om rute 189, vejen fra Vinderup, til rundkørslen ved Håsum og Hvidbjerg, hvor det fortsætter til Skive rutebilsstationen i Skive, Sdr Boulevard, Østerbro og så mod Hobro.

Indsatslederen fra Skive Kommune er på sagen. Samtidigt oplyser Midt- og Vestjyllandspoliti til TV MIDTVEST, at de er i fuld gang med at finde bussen i samarvejde med Nordjyllands Politi. 

Du er velkommen til at ringe til politiet, hvis du ser den på din morgenrute.