Hold dig ikke tilbage: Her er 8 ting, du kun kan gøre i frostvejr

Foto: PHILIPP SCHULZE / Ritzau Scanpix

Hold dig ikke tilbage: Her er 8 ting, du kun kan gøre i frostvejr

Kulden har ramt Danmark, men det betyder ikke, at du skal holde dig indendørs.

Det er søndag, og mange har fri.

Måske vil du gerne ud at gå tur eller bare bruge din tid på at få ordnet praktiske ting i hjemmet, men hvis du tror kulden er et problem, så kan du tro om igen.

DMI har samlet en liste over otte ting, som udelukkende kan lade sig gøre, når det er koldt, og som du passende kan bruge din søndag på at udnytte.

1. Besøge steder, hvor der normalt er vådt

Når der har været frostvejr, så har naturen fået en fast overflade. Det betyder, at man pludselig kan komme steder hen i naturen, hvor der ellers er helt frosset til. Endda uden at skulle bruge lang tid på at rengøre tøj og sko.

2. Tør dit tøj (billigere)

Ifølge DMI er tørretumbleren er mere effektiv om vinteren, fordi indendørsluften indeholder mindre vanddamp, og derfor har større tørrepotentiale.

Læs også Smid julefedtet i naturen: Her er de bedste steder at gå tur

3. Hug brænde

Det kan godt være, at tanken om at skulle ud i kulden og flække brænde ikke er tiltalende, men det er nemmere at flække træet, når saften i det er frosset.

4. Slip af med utøj

Når det er koldt udenfor, så kan du sætte sengetøj, sofapuder, dyner og lignende ud i frosten i et døgns tid. Det tager livet af for eksempel møl eller husstøvmider.

5. Brændeovnen opfører sig pænere

Hvis du har en brændeovn, så er der også hjælp at hente fra kulden. For desto koldere det er, desto hurtigere stiger røgen opad. Dermed lægger røgen sig ikke over nabolaget.

6. Gratis afkøling af madvarer

Trænger dit køleskab til en omgang, så er det nu, du bør gøre det. Put madvarerne i en frysetaske og stil den udenfor, så sker der intet, mens du for eksempel vil afrime køleskabet – og så har du faktisk også sparret nogle penge på el imens.

7. Trillebøren ruller nemmere

Hvis du skal have transporteret ting henover din græsplæne, så skal du slå til, mens jorden er frossen. Så er det nemmere at have med at gøre, og din plæne bliver ikke ødelagt af hjulspor fra for eksempel en trillebør.

8. Nyd synet

Naturen er flot, når der ligger is rundt omkring. Så hvorfor ikke gå ud og nyde synet? Bare husk at tage rigeligt med tøj på.

Læs også Galleri: Sneen ligger tykt over landsdelen