Højslev har Danmarks bedste pølse

Slagteren i Højslev vandt i weekenden danmarksmesterskabet i grillpølser.

polse.jpg

Hvis man vil smage Danmarks bedste grillpølse, så skal bilen vendes mod Højslev. I weekenden vandt slagteren i Højslev nemlig danmarksmesterskabet i grillpølser. Vinderpølsen hedder "Ringrider i ramsløg".

- Jeg tror vi vandt, fordi pølsen er lidt gammeldags. Det er en gammeldags grillpølse, men alligevel med lidt nytænkning, siger slagtermester Marco Laursen.

Pølsen er håndæltet og håndstoppet, og den er aldrig i nærheden af en maskine. Det giver en grov konsistens, som er faldet både i dommerpanelet og de lokales smag.

- Det betyder meget for sådan en lille forretning som vores, og det betyder nok også meget for de lokale, der har været med til at smage alle pølserne, siger Marco Laursen.

Vinderpølsen skal nu til en ny konkurrence i Odense.