25 års jubilæum: Høstgudstjeneste for børnehavebørn i skoven

Børnehavebørn trodsede regnen og kom til høstgudstjeneste under åben himmel i Lemvig.

To præster synger med børnehavebørn til høstgudstjeneste i Lemvig.
To præster synger med børnehavebørn til høstgudstjeneste i Lemvig.
Foto: Sofie Kyed TV MIDTVEST

Regnen silede ned, mens der onsdag formiddag blev afhold høstgudstjeneste i skoven ved skovbørnehaven i Lemvig. 

Børn fra tre forskellige institutioner i Lemvig var samlet for at fejre, at der for 25. gang blev afholdt børnevenlig høstgudstjeneste under åben himmel. 

- Børnene synes, det er hyggeligt at være med. Det er jo blevet en tradition, siger Hanne Breinholt Mikkelsen, der er souschef i Lemvig Menighedsbørnehave. 

Børnehavebørnene søger ly for regnen under regnhætterne.
Børnehavebørnene søger ly for regnen under regnhætterne.
Foto: Sofie Kyed TV MIDTVEST

I anledning af dagens store jubilæum var der to præster med til høstgudstjenesten. Kim Eriksen, der er sognepræst i Lemvig og Heldum Kirker, fortæller, at præsterne gør sig umage med at komme ned i børnehøjde, og det giver pote.

- Børnene elsker at komme herud, det er tydeligt, siger Kim Eriksen.

Dennis var et af de børn, der var med til høstgudstjeneste i formiddag, og selvom han syntes, det var sjovt at komme ud og lege i skovbunden, glædede han sig til at komme hjem i tørvejr. 

Dennis var en af de mange børnehavebørn, der var til høstgudstjeneste i Lemvig.
Dennis var en af de mange børnehavebørn, der var til høstgudstjeneste i Lemvig.
Foto: Sofie Kyed TV MIDTVEST