Højsæson for brande: Fem råd til en brandsikker jul

December er højsæson for brande i private hjem. Beredskabsstyrelsen giver her fem gode råd til, hvordan du undgår at få brug for brandvæsenet.

Kalenderlyset er hyggeligt, men også potentielt livsfarligt. Derfor skal du holde et vågent øje med det i juletiden, lyder det fra Beredsskabsstyrelsen.
Kalenderlyset er hyggeligt, men også potentielt livsfarligt. Derfor skal du holde et vågent øje med det i juletiden, lyder det fra Beredsskabsstyrelsen.
Foto: Colourbox

Julen er højsæson for dekorationer og stearinlys, men med det følger også en kedelig rekord - nemlig antallet af brande i private hjem. På en fire-årig periode fra 2012 til 2016 slukkede brandvæsnet i gennemsnit 549 brande i private hjem i december. Det er cirka 150 flere brande end i en gennemsnitsmåned, hvilket svarer til en stigning på 30-40 procent.

Derfor er der altså god grund til at holde et vågent øje med adventskransen og juledekorationen, så du ikke bliver endnu et nummer i statistikken. 

Beredskabsstyrelsen har lavet fem gode råd, der kan være med til at sikre, at du ikke kommer galt afsted, når du tænder levende lys i dit hjem og laver julemad i køkkenet.

1. Gå aldrig fra tændte, levende lys
2. Den, der tænder, slukker
3. Hav altid vand i nærheden
4. Bliv i køkkenet, når du laver mad på komfuret
5. Stil aldrig brandbare ting fra dig på komfuret

"Happy fires" giver endnu flere brande

De gennemsnitlige 549 brande i december dækker dog kun over de brande, som brandvæsenet bliver kaldt ud til. Såkaldte "happy fires", der er mindre brande, som folk selv håndterer og slukker uden assistance fra brandvæsenet, er ikke talt med. 

En undersøgelse foretaget af TrygFonden og Beredskabsstyrelsen i år viser, at ca. 45.000 danskere årligt oplever en ”happy fire” i hjemmet.

- Hvis man medtager antallet af happy fires svarer det til, at der hvert år er mere end 5.500 brande i december måned i private hjem eller ca. 1.500 flere brande end gennemsnittet. I julemåneden er der ekstra gang i de levende lys og i køkkenet. Derfor er det vigtigt, at både voksne og børn kender de typiske brandfarer i hjemmet og husker et par snusfornuftige råd. Der skal ikke meget til for at nedbringe risikoen for brand i hjemmet markantsiger forebyggelsesekspert i Beredskabsstyrelsen, Mads Dalgaard.

Viborg har flest brande i private hjem

På baggrund af brandvæsenets udrykninger fra 2012 til 2016 har Beredskabsstyrelsen lavet en opgørelse over antallet af brande i de enkelte i kommuner. I Midt- og Vestjylland topper Viborg Kommune med gennemsnitligt ni brande i december, mens Silkeborg Kommune er det sted med næstflest brande. Her har brandvæsenet måtte rykke ud til i gennemsnit syv brande de seneste fire år. 

I den anden enden af tabellen topper Lemvig Kommune med gennemsnitligt to brande i december, mens Skive Kommune kommer lige efter med tre brande. 

Kommune20122013201420152016Gennemsnit
Herning745545
Holstebro67544
Lemvig261022
Struer443033
Favrskov956335
Silkeborg3874117
Ikast-Brande425524
Ringkøbing-Skjern858245
Skive451143
Viborg81378109
Thisted951465
Morsø593515
Vesthimmerland754414

Kilde: Beredskabsstyrelsen

Du kan se hele opgørelsen over brande i alle landets kommuner og regioner her.