Højesteret ser på vold med stok, flaske og klods

Forsvarer i Skjern ærgrer sig over, at Rigsadvokaten vil have Højesteret til at ændre dom om samfundstjeneste.

En Skjern-forsvarer ærgrer sig over, at Højesteret skal tage stilling til dom fra Vestre Landsret om samfundstjeneste.
En Skjern-forsvarer ærgrer sig over, at Højesteret skal tage stilling til dom fra Vestre Landsret om samfundstjeneste.
Foto: Scanpix/ Brian Bergmann

Vold mod en elev på en teknisk skole i Vestjylland, stokkeslag mod en bilist på Midtsjælland og et kast med en flaske på Sydsjælland.
    
De tre episoder skal snart bedømmes af Højesteret. Her skal dommerne afgøre, om samfundstjeneste kan bruges som sanktion i stedet for ubetinget fængsel.
    
Fælles for sagerne er, at handlingerne falder ind under en bestemmelse i straffeloven om vold af særlig farlig karakter - og at de ikke hører til blandt de alvorligste i denne kategori.
    
 I de sjællandske sager har Østre Landsret givet ubetinget fængsel. 60 dage til en mand, der i en ophidset trafiksituation på Midtsjælland havde slået en anden med en rundstok. Og tre måneder i en sag fra Sydsjælland om et kast med en flaske, som gav mindre skader. Her bør Højesteret i stedet sige ja til samfundstjeneste, mener de dømtes forsvarere.
    
I den jyske sag afgjorde Vestre Landsret, at 80 timers samfundstjeneste var passende til en elev på Skjern Tekniske Skole. I raseri over en anden elevs provokationer havde han slået ham i hovedet med en metalklods.
    
At anklagemyndigheden vil have ændret denne dom i Højesteret, ærgrer den tiltaltes forsvarer.
    
- Kernen i sagen er, om det skal overlades til by- og landsret at have et friere skøn over strafværdigheden af en konkret sag, eller om straffen skal "skemalægges", siger advokat Henrik Thorstholm fra Skjern.
    
Hovedreglen er, at samfundstjeneste kun sjældent skal bruges i sager om grov vold.
    
- Bør det ikke overlades til by- og landsret, hvor den umiddelbare bevisbedømmelse finder sted, at vurdere, om der undtagelsesvist skal idømmes en betinget straf, spørger Henrik Thorstholm.
    
Men Højesteret kan bringe uklarhed om brugen af samfundstjeneste ud af verden, lyder det fra Rigsadvokaten, som er den anklagemyndighed, der fører sager ved landets øverste domstol.
    
- Spørgsmålet er, hvor vi ligger henne i sager om vold i den nedre del af bestemmelsen om grov vold. Det har der været lidt usikkerhed om, og derfor føres disse sager ved Højesteret, siger vicestatsadvokat Eva Rønne.
    
/ritzau/