Højesteret ser på ankebommert

Vestre Landsret afviste ankesag i sag mod bank-chefer, fordi den kom for sent. Nu skal Højesteret undersøge sagen.

 
Anklagemyndigheden har fået tilladelse til at få Højesterets vurdering af, om en sag mod syv ledende bankansatte kan behandles af landsretten, selv om beskeden om anke blev sendt af sted en dag for sent.
    
Det oplyser Rigsadvokaten.
    
Det er den såkaldte Ebh-sag, det drejer sig om. Her var otte ledende bankfolk fra Ebh Bank, Sparekassen Kronjylland og Morsø Sparekasse tiltalt for kursmanipulation, mandatsvig og bedrageri.
    
1. juli blev alle otte frifundet ved Retten i Hjørring.
    
Bagmandspolitiet besluttede sig for at anke sagen for de syvs vedkommende til Vestre Landsret. Det skulle ske senest 15. juli, men på grund af en fejl skete det først 16. juli.
    
Ifølge medarbejderne hos statsadvokaten var brevene til de tiltalte gjort klar til afsendelse 15. juli 2015 omkring klokken 14 og lagt i statsadvokaturens postrum.
    
Herfra er det usikkert, hvad der er sket, men brevene kom altså ikke af sted til tiden.
    
Det fik i oktober Vestre Landsret til at afvise Bagmandspolitiets anke.
    
- Det forhold, at genparterne blev sendt per mail til forsvarerne 15. juli 2015 og af politiet blev afleveret til de tiltalte 16. juli 2015, kan ikke indebære en fravigelse af kravet om, at brevene skal være sendt 15. juli 2015, skrev landsretten.
    
Det syntes anklagemyndigheden ikke var rimeligt.
    
- Afvisning af anklagemyndighedens anke er principiel - hvor bogstaveligt skal retsvæsnet følge firkantede brevregler? skrev Rigsadvokaten dengang på Twitter.
    
Derfor ville Rigsadvokaten have Højesteret til at afgøre spørgsmålet. Det kræver dog en tilladelse fra Procesbevillingsnævnet - en tilladelse som anklagemyndigheden altså nu har fået.
    
- Rigsadvokaten er tilfreds med, at Højesteret skal afgøre principielt spørgsmål om firkantede brevregler i Ebh-sag, hedder det fredag på Twitter.
    
/ritzau/
  

Fakta om sagen
1. juli 2015 frifinder Retten i Hjørring otte topfolk i det såkaldte direktørnetværk fra Ebh Bank, Sparekassen Kronjylland og Morsø Sparekasse for alvorlig økonomisk kriminalitet.
De otte mænd var anklaget for kursmanipulation, bedrageri og mandatsvig. Ifølge tiltalen blev kursen på dels Keops Ejendomsobligationer og dels aktier i Vestjysk Bank kunstigt pumpet i vejret, hvilket indbragte et udbytte på i alt cirka seks millioner kroner.
Desuden var mændene anklaget for bedrageri og mandatsvig til mere end 10 millioner kroner.
Men retten finder det ikke bevist, at de otte havde lavet en form for sammensværgelse om i forening at begå kursmanipulation og frifinder dem.
15. juli 2015 oplyser Bagmandspolitiet til Ritzau, at frifindelsen er anket for syv af de otte personer.
2. september skriver Finans, at sagens forsvarsadvokater har klaget til Vestre Landsret. Bagmandspolitiet har ikke overholdt de formelle tidsfrister for at indgive ankesagen, og sagen bør afvises, lyder det.
Bagmandspolitiet erkender, at breve med besked om anken er sendt en dag for sent, men kalder det over for Finans en bagatel, som skyldes en fejl hos PostNord.
9. oktober afviser Vestre Landsret Bagmandspolitiets ankesag på grund af de for sent afsendte breve.
22. oktober søger Rigsadvokaten Procesbevillingsnævnet om tilladelse til, at landsrettens afvisning af sagen prøves ved Højesteret.
27. november giver Procesbevillingsnævnet grønt lys til, at sagen indbringes for landets højeste domstol.
Kilder: Finans, Ritzau, Vestre Landsret, Rigsadvokaten