Hjerneskadet psykiater sigtet efter patients død

Politiet mener, at han efterlod patient i hjælpeløs tilstand. Risikerer op til otte års fængsel.

Region-Midtjylland-3.jpg

Midt- og Vestjyllands Politi har rejst sigtelse mod en tidligere psykiater, der har arbejdet flere steder i Midt- og Vestjylland. 

Det skriver www.dr.dk.

Psykiateren, der lider af en hjerneskade, er sigtet efter en paragraf i straffeloven, der kan give op til op til otte års fængsel.

- Vi har sigtet ham for at hensætte en person i hjælpeløs tilstand, siger politiinspektør ved Midt- og Vestjyllands Politi, Ole Henriksen.

Sagen drejer sig om en patient, der i maj 2012 døde, mens han opholdt sig på psykiaterens gård. På DRs hjemmeside kan man se et billede, der tilsyneladende viser psykiateren holde den livløse patient foran en campingvogn.

Den 61-årige psykiater har angiveligt fejlbehandlet flere patienter. Myndighederne fik igennem en årrække adskillige advarsler om hans arbejde, indtil Sundhedsstyrelsen i 2013 tog autorisationen fra ham.

Den sigtede har ikke ønsket at udtale sig til DR.