Hjerl Hede endelig i plus

For første gang i adskillige år, er det lykkedes Hjerl Hede at tjene penge.

Hjerl hede 3.jpg

Frilandsmuseet Hjerl Hede har i årevis kæmpet med det ene underskud efter det andet. En overgang var økonomien endda så anstrengt, at museet var truet på sin eksistens. Men nu viser årsregnskabet for 2011 helt andre takter: Der er overskud på 416.000 kroner.

Ingen direktørlønForklaringen er ifølge museets formand Holger Reenberg, at økonomien nu bliver styret meget stramt. Og især spiller det ind, at der ikke har været nogen direktør, og dermed heller ikke nogen direktørløn i 2011.

Fortsat udfordringer - besøgstallet falder

Hjerl Hede kan dog på ingen måde læne sig tilbage og slappe af. For selvom bundlinjen blev positiv, så er besøgstallets udvikling negativ. I 2011 var der ca. 70.000 gæster mod ca. 72.000 året før. Det er en nedgang på omkring 5 procent.