To hjemmerøverier i nat

Både i Skive og i Viborg udviklede to indbrud sig i aftes og i nat til hjemmerøverier. En 91-årig kvinde blev truet med kniv, mens tyve gennemrodede huset.

081219_Hjemmerov_Bin_Clip.jpg

En 91-årig kvinde vågnede ved halv-fem tiden i morges, da to hætteklædte mænd knuste ruden i døren til hendes hjem på Hobro Landevej i Sjørring og brød ind i huset.

Truet med kniv

Da den 91-årige dukkede op, truede de to tyve kvinden med en kniv og forlangte penge. Kvinden viste de to hætteklædte mænd en krukke med nogle småpenge, men herefter blev de i huset en halv time for at lede efter flere værdier. Herefter forlod de to røvere stedet - formentlig i en bil, der holdt et stykke derfra. Politiet er i gang med at gennemgå området med hunde og vil også lave tekniske undersøgelser i huset, fordi røverne har opholdt sig der så længe. Politiet hører også gerne fra folk, der har set noget mistænkeligt i nærheden af adressen tidligt i morges.

Løb af sted uden sko

Ved 22-tiden i aftes overraskede en 48-årig kvinde i Skive en indbrudstyv, der var i gang med at stjæle en bærbar computer fra hendes lejlighed på Nørre Allé. Inbruddet udviklede sig til et røveri, da kvinden kom i klammeri med manden. Hun var efterfølgende rød og hævet i ansigtet, havde smerter i maven og i venstre ben. Manden forsvandt på strømpesokker fra stedet med koster under armen.

Hør hvad politiets stationsleder i Viborg siger:

0:36

KONTAKT POLITIET PÅ TELEFONNR. 114, HVIS DU HAR SET NOGET MISTÆNKELIGT I FORBINDELSE MED ET AF DE TO HJEMMERØVERIER.

Manden, der begik røveri på Nørre Allé i Skive:- Mand- 40-45 år- Cirka 170 cm. høj- Sort fleecehætte- Sort dørmands-lignende jakke- Sorte bukser- Lys, rundhalset sweater- Skinnende halskæde- Måske briller- Virkede lidt usoigneret- Stak af uden sko