Hjælpepakke ønskes

Midt- og vestjylland er nu så hårdt ramt af arbejdsløshed, at en folketingspolitiker beder regeringen om en særlig hjælpepakke til landsdelen.

170209_slagteri2.jpg

Arbejdsløsheden i Midt- og Vestjylland bare stiger og stiger.  Det seneste år er arbejdsløsheden i Holstebro og Struer næsten fordoblet, og stigningen fortsætter. Blandt ufaglærte i Holstebro er 14,4 procent af medlemmerne nu ledige. I samme periode er den samlede ledighed i Danmark steget fra 2,1 til 2,3 procent.

Landsdelen særligt hårdt ramt

Nu vil socialdemokraternes Mogens Jensen have beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen i tale. Ifølge ham er Midt- og Vestjylland nemlig så hårdt ramt, at der er behov for en særlig hjælpepakke til landsdelen.

Mogens Jensen foreslår at hjælpepakken indeholder tre indsatsområder. En uddannelses- og omstillingspulje, en tidligere indsats for de ledige og muligheden for at atge flere voksenlærlinge ind.