Hjælp til flere overvægtige børn

Tilbud til børn som døjer med vægtproblemer udvides til at omfatte tre kommuner i Region Midtjylland og flere skulle gerne komme med på sigt.

regionshospitalet_viborg2.jpg

Der er samtaler, kokkeskole, idræt og lægekontrol på menuen i det behandlingstilbud som overvægtige børn fra Skive, Viborg og Silkeborg Kommuner fremover kan henvises til på Børneafdelingen i Viborg.

Udvides nu

Ambulatoriet for overvægtige børn startede 1. maj - udelukkende som et tilbud til borgere i Viborg Kommune, men nu udvides tilbuddet til også at omfatte børn og unge fra Skive og Silkeborg, og på sigt håber Børneafdelingen at udvide behandlingstilbuddet til andre kommuner i Region Midt.Slutsigtet er nemlig et vestdansk center for børn og unge med overvægt.

Udløber af ROS-projekt

Det nyetablerede ambulatorium er en udløber af ROS-projekter fra 2010/2011. ROS står for "Rund og Sund" og blev til i samarbejde med Viborg KOmmune og Viborg Idrætsråd. Det nye tilbud hedder fortsat ROS, men ifølge en pressemeddelese fra Regio Midt står det nu for "Rask og Sund".

Ingen medicin

- Med erfaringen har vi skabt det, vi mener, er det optimale tilbud, hvis børn skal tabe sig - og bevare vægttabet. Overvægt kan vi ikke behandle med medicin. Det kræver både en kostomlægning og en adfærdsændring. Derfor indvolverer tilbuddet ikke kun vores læger og sygeplejersker. Vi har også tilknyttet en diætist og en psykolog, som begge har stor erfaring med overvægtige børn og unge, siger Lars G. Hansen, der er ledende overlæge på børneafd. på Regionshospitalet Viborg i en pressemeddelelse.

Forældre skal indvolveres

Erfaringerne fra de tidligere projektet viser, at hvis børnene skal holde et vægttab, så kræver det en indsats fra hele familien og derfor er det et krav, at forældrene også engagerer sig i behandlingen på det nye ambulatorium:

- Vi tilbyder et behandlingsforløb baseret på det enkelte barns situation. Barnets og forældrenes motivation skal passe sammen, og ofte vil forældrenes adfærd være en vigtig brik, og de bliver også vejet løbende, fortæller klinisk sygeplejespecialist Marianne Eg fra Børneafdelingen.