HF hitter hos de unge

Vestjysk Gymnasium i Tarm har fået 62 procent flere ansøgere til sit HF-kursus.

Foto: Arkiv

De unge i Region Midtjylland strømmer til de gymnasiale uddannelser, og specielt HF-kurserne oplever en stor fremgang.

Mest imponerende er stigningen hos HF-kurset på Vestjysk Gymnasium i Tarm - VGT har haft en stigning i antallet af HF-ansøgere på næsten 62 procent i forhold til sidste år. Samlet har HF-kurserne i hele regionen haft en stigning på syv procent.

Antallet af ansøgere til gymnasiet er stort set det samme som sidste år - men også her kan VGT melde om en stor stigning, nemlig 42 procent.

Statistikken fra Region Midtjylland fortæller også, at Viborg Katedralskole har fået en tilgang på 100 ansøgere - hvilket svarer til nedgangen på Viborg Gymnasium.

Eksternt link - se fordelingen mellem de enkelte gymnasier.