Hesteguru trækker folk til Møborg

Hesteguruen Klaus Ferdinand Hempfling trak i dag folk fra mange lande til Møborg. De var kommet for at få indsigt i hans særlige terapiform med heste.

Hempflinger_0.jpg

Han har knapt en mio. følgere på Facebook, han er tysk, taler engelsk og så holder han normalt til på Sydfyn. Nu har hesteguruen Klaus Ferdinand Hempfling også en base i Møborg.

20 nationer

I dag strømmede folk til den gamle skole i Møborg fra hele verden for at få indsigt i Hempflings terapiform, hvor han bruger heste og deres særlig evner til at lære mennesker om essensen af livet, så de opnår en eller anden form for selvindsigt. 60 deltagere fra 20 nationer havde i dag fundet vej til den lille landsby syd for Lemvig.

990 €

Møborg skole lukkede for to år siden og i foråret købte Klaus Ferdinand Hempfling bygningerne og har siden sat dem i stand. I dag kunne han så lukke dørene op til det første kursus. Deltagerne giver 990 € for at være med. (7.400 kr.)

2:13
En verdensberømt tysk hesteterapeut er rykket ind i den gamle skole i Møborg. De første kursister kommer fra tyve forskellige lande.