Herretræner spares væk i VHK

Lars Friis-Hansen stopper som cheftræner for VHK-herrerne efter denne sæson.

Viborg HK's 2. divisions herrehold skal fremover drives af foreningen Viborg Håndbold Klub, og den nye ejer har valgt, at der skal laves økonomiske besparelser. Det betyder, at den nuværende træner Lars Friis-Hansen bliver opsagt. Herreholdet har netop sikret sig endnu en sæson i 2. division, men det bliver altså en sæson uden den velkendte træner. Det er endnu ikke afgjort, hvem der skal overtage trænerstillingen for herreholdet.