Hernings gågade nomineret til pris

Ombygningen af bymidten i Herning er blandt de tre projekter, der er nomineret til årets Byplanpris.

Foto: Herning kommune

Det omfattende arbejde med at bygge bymidten i Herning om er nu indstillet til året Byplan pirs. 

Prisen er stiftet af Dansk Byplanlaboratorium og Akademisk Arkitektforening og uddeles på årets Byplanmøde 6.oktober.

- Da vi i 2012 lancerede en 10-punktsplan for bymidten, var det som en reaktion på en række konkrete udfordringer. Når vi betragter bymidten i dag, kan vi se, at de tanker, vi dengang gjorde os, var helt rigtige. Via en dedikeret indsats fra både kommunen og private erhvervsdrivende har vi sikret, at vi i dag har en levende og pulserende bymidte, og vi er ikke færdige endnu. Jeg er glad for, at Byplanlaboratoriet med denne nominering anerkender det store arbejde, vi har gjort, siger Lars Krarup i en pressemeddelelse.

Juryen har i valget af Herning bymidte lagt vægt på, at der er fremlagt en klar vision, der gennem en årrække er arbejdet målrettet på at realisere, skriver kommunen i pressemeddelelsen. 

Et af elementerne i omdannelsen er det nye centralt placerede bibliotek, ligesom 236 nye ungdomsboliger, ny belægning og en række nye rekreative muligheder er tilføjet midtbyen.