Herningenser sælger fart-app for millioner

Martin Bay Pedersen fra Herning har solgt sin app Fartkontrol.nu for et etcifret millionbeløb.

Martin Bay Pedersen er manden bag Fartkontro.nu
Martin Bay Pedersen er manden bag Fartkontro.nu
Foto: Jørgen Ahler, TV MIDTVEST

Appen Fartkontrol.nu har sandsynligvis sparret mange bilister for tusindvis af kroner i fartbøder. Nu kommer salget af appen til at skæppe godt i kassen hos iværksætteren bag. 

Martin Bay Pedersen har nemlig solgt app'en, hvor bilister kan advare og få besked om fartkontroller på de danske veje, for et "pænt, encifret millionbeløb". 

- Det sjoveste for mig er nærmest bare at breake nyheden over for venner og familie, for så kommer det bag på dem, og det er nyt og spændende. Men det er det jo ikke for mig. Jeg har snakket salg af appen i over et år med mulige købere, men når jeg sidder og tænker over det, så gør det mig helt vildt glad. For det giver mig nogle muligheder, siger Martin Bay Pedersen til TV MIDTVEST. 

For lidt over et år siden besøgte TV Midtvest iværksætteren fra Herning. Dengang kunne han fortælle, hvordan der var kommet fart i antallet af downloads af hans app, efter politiet i 2015 satte massivt ind med fotovogne.

Ifølge Børsen er appen solgt til en nordjyske ingeniør og opfinder Freddy Sørensen, som har arbejdet sammen med Martin Bay Pedersen. 

1:23
Mens antallet af trafikdræbte altså falder, så stiger antallet af brugere af det populære fartkontrol.nu app, der advarer om fotofælder på vejene.