Herning-rytter i spil til sportspris

Rytteren Lasse Normann Hansen er nomineret til prisen som Årets Sportsnavn til SPORT 2012 i Boxen i MCH lørdag aften. Tidligere vinder kalder ham favorit.

lasse_normann_hansen.jpg

Det bliver en spændende lørdag aften for Team Bluewater Cycling rytteren Lasse Normann Hansen, når Sport 2012 bliver afholdt i Boxen. Han er nomineret som Årets Sportsnavn 2012, hvor de andre nominerede er herrelandsholdet i håndbold og roerne Mads Rasmussen og Rasmus Quist.

Tidligere vinder: Normann er favoritMed en guldmedalje fra OL i cykeltasken bør Lasse Norman Hansen vinde prisen som Årets Sportsnavn, der bliver uddelt i Herning lørdag aften ved begivenheden Sport 2012. Det mener sidste års vinder af prisen, Jeanette Ottesen.

 - Lasse Norman fortjener at vinde. Det var specielt, at han vandt OL-guld. Det havde man ikke lige set komme, og det må være årets overraskelse, siger den danske topsvømmer til Ritzau.

Selvom der er mange flotte sportspræstationer i årets løb, findes der ikke nogen større præstation end det at vinde OL-guld, mener svømmeren.

Det er Danmarks Idræts-Forbund, Team Danmark og Jyllands-Posten, der står bag prisen, Årets Sportsnavn 2012. Foruden prisen som årets sportsnavn bliver en række andre priser uddelt samme aften, herunder BTs Guld, hvor det er 40 af landets bedste sportsfolk, der finder en vinder.

FAKTA: Årets Sportsnavn de seneste 10 år

2011: Jeanette Ottesen Gray (svømning)2010: Caroline Wozniacki (tennis)2009: Lotte Friis (svømning)2008: Herrelandsholdet i håndbold2007: Mads Rasmussen og Rasmus Quist (roning)2006: Mikkel Kessler (boksning)2005: Tom Kristensen (motorsport)2004: ’Guldfireren’ (roning)2003: Nicki Pedersen (speedway)2002: Tom Kristensen (motorsport)