Herning-rytter gjorde rent bord

Herning-rytter gjorde rent bord

Cykelrytteren Lasse Normann Hansen blev lørdag aften kåret til Årets Sportsnavn 2012 og også tildelt BT's Guld.

Lasse Normann Hansen fik lørdag aften fuld valuta for sine anstengelser på cyklen. Rytteren, der kører for det Herning-baserede Team Blue Water Cykling, blev ved en gallafest i BOXEN i MCH i Herning kåret til Årets Sportsnavn 2012 og også belønnet med BT's Guld.

Foran 10.000 tilskuere måtte Lasse Normann Hansen to gange gå på scenen. Først for at blive hyldet som Årets Sportsnavn - en pris, som Danmarks Idrætsforbund, Team Danmark og Jyllands-Posten står bag. Senere galdt det BT's Guld. 40 af landets største sportsudøvere peger hvert år på den kollega, de synes har gjort det bedst. I 2012 var der enighed om, at Lasse Normann Hansen var den der skildte sig ud. Cykelrytteren leverede sidste år flere gode resultater, men især ved sommerens OL i London gjorde han sig bemærket, da han vandt guld i banedisciplinen omnium.

Udover æren kunne 20-årige Lasse Normann Hansen lørdag forlade BOXEN med 75.000 kr. på lommen.