Herning kæmper om plads til VM i fodbold

Herning kæmper om plads til VM i fodbold

Herning spiller i dag med om at komme til VM i Five a side-fodbold i Dubai.

Herning stiller i dag med et femmands-hold til kvalifikationsturneringen til VM i Five a side-fodbold. Hvis de vinder turneringen skal de spille VM i Dubai til foråret.

F5 World Cup er en femmandsturnering, og det adskiller den fra mange andre fodboldturneringer. Turneringen er et globalt initiativ i samarbejde med NordicBet, som gør det muligt for amatørspillere at blive opdaget til en karriere i de store europæiske fodboldklubber.

Scouts fra topklubber i Europa

Til turneringen har der de andre år været scouts fra topklubberne i Europa, og turneringen beskriver selv stævnet som en unik mulighed for at vise talentet frem.

De tidligere professionelle spillere Morten Bisgaard, Peter Foldgast og Morten Cramer deltager alle i finale-stævnet i dag.

Turneringen bliver spillet i Glostrup i dag. Det uofficielle verdensmesterskab i fodbold bliver spillet i Dubai senere på foråret.