Herning har landsdelens mest populære borgmester

Lars Krarup (V) er at finde på en ny liste over de 10 mest populære borgmestre i landet.

Lars Krarup 2016

En ny voxmeter undersøgelse har undersøgt, hvor tilfredse folk er med borgmesteren, i deres kommune. Det skriver Ritzau.

På listen over de ti mest borgmestre i hel landet er kun én borgmester her fra landsdelen. Det er Venstre's Lars Krarup - bykongen, som har siddet på posten i 15 år og som ved sidste kommunalvalg fik hele 13.632 personlige stemmer.

Lars Krarup ligger nummer seks på listen med 66,6% borgere, der har svaret mellem 7-10 på spørgsmålet om, hvor tilfreds eller utilfreds, man er med sin borgmester.

Bornholms borgmester topper med 69,5%.

9:51
Herning og Lars Krarup blev ugens store tabere. Efter to års arbejde med at få politikskolen til byen, tabte de kampen til Vejle. Vi fulgte Hernings borgmester i de afgørende timer - på en gang midt i det hele og helt udenfor.

Se indslaget, hvor Lars Krarup får beskeden om den meget omdiskuterede politiskoles placering.

    
Mest upopulære borgmestre

Voxmeter har også undersøgt de ti mest upopulære borgmestre i landsdelen. Her har Midt- og Vestjylland hele to borgmestre med. Den ene er Ringkøbing-Skjerns borgmester, Iver Enevoldsen, som med 25,1% ligger nummer fem på listen, mens Thisted Kommunes Lene Kjelgaard Jensen ligger som nummer syv med 25,5%

Undersøgelsen er blevet besvaret af 54.222 borgere fordelt på landets kommuner. De har svaret på en skala fra 0-10.

De mest populære borgmestre:
* 1. Bornholm: 69,5 procent
* 2. Ballerup: 69,2 procent
* 3. Herlev: 67,6 procent
* 4. Gentofte: 67,2 procent
* 5. Roskilde: 67,1 procent
* 6. Herning: 66,6 procent
* 7. Vallensbæk: 66,4 procent
* 8. Varde: 63,7 procent
* 9. Rødovre: 63 procent
*10. Høje-Taastrup: 63 procent
Her er de mest upopulære borgmestre:
* 1. Hillerød: 15 procent
* 2. Stevns: 20 procent
* 3. Halsnæs: 21,1 procent
* 4. Odense: 24,8 procent
* 5. Ringkøbing Skjern: 25,1 procent
* 6. Kerteminde: 25,2 procent
* 7. Thisted: 25,5 procent
* 8. Svendborg: 26,6 procent
* 9. Randers: 27,8 procent
* 10. Syddjurs: 31,7 procent

    
Kilder: Voxmeter