Herning-dreng med første point i NHL

Herning-dreng med første point i NHL

Det unge ishockeytalent Nicklas Jensen lavede tirsdag morgen dansk tid sit første point i den bedste amerikanske ishockeyliga.

I et sandt ishockeydrama i Vancouver kom Nicklas Jensen, der har fået sin ishockeyopdragelse i Herning, for første gang på pointtavlen i NHL.

Jensen spiller for Vancouver Canucks i den bedste amerikanske ishockeyliga, og holdet har haft mere end svært ved at finde formen, siden de vandt Stanley Cup-finalen i 2011.

Nicklas Jensens assist var dog ikke nok til at vende nedturen. Canadierne tabte 4-7 til New York Islanders med Frans Nielsen på holdet, som i sin tid også begyndte sin karriere i Herning Blue Fox.

Netop Frans Nielsen bragte New York Islanders foran 3-4, efter Nicklas Jensen havde fået to udvisninger i træk. Vancouver Canucks var ellers foran 3-0, men det hele kollapsede igen for hjemmeholdet, der endte med at tabe 4-7.

Også målmanden Frederik Andersen fra Herning måtte forlade banen som taber i NHL, da Anaheim Ducks blev slået 3-1 af Toronto Maple Leafs.