Herning Blue Fox smed føring i sæsonåbning

Herning Blue Fox smed en føring på 4-2 og endte med at tabe sæsonstarten 4-5 mod Frederikshavn.

Herning Blue Fox taber første sæsonkamp i isligaen. 
Arkivfoto.
Herning Blue Fox taber første sæsonkamp i isligaen. Arkivfoto.
Foto: Herning Blue Fox

Sidste sæsons DM-sølvvinder fra Herning fik en skuffende sæsonstart, da holdet på udebane tabte 4-5 til Frederikshavn efter overtid. Herning var ellers foran med 4-2 undervejs.

Nordjyderne kom foran både 1-0 og 2-1 i første periode, men efter den første pause vendte Herning kampen på hovedet.

Først udlignede Zack Torquato til 2-2 efter 26 minutter og 39 sekunder, og bare 12 sekunder senere i effektiv tid scorede Joachim Linnet til 3-2, i øvrigt på oplæg fra Torquato.

Fem minutter senere øgede Morten Poulsen til 4-2, inden Cam Spiro et minut før anden periodes udløb reducerede til 3-4.

Med syv minutter tilbage af tredje periode scorede Christopher Frederiksen målet, der senere sendte kampen i overtid. Her blev Cam Spiro hjemmeholdets helt med endnu en scoring til 5-4.