Herning Blue Fox lider sjældent nederlag

Herning Blue Fox led søndag et sjældent nederlag i landets bedste ishockey-liga til Frederikshavn.

Blue Fox måtte se sig slået en sjælden gang på hjemmebane.
Blue Fox måtte se sig slået en sjælden gang på hjemmebane.
Foto: Kim Kvist, TV MIDTVEST

3-5. Det blev til et sjældent nederlag for Herning Blue Fox i dagens kamp mod Frederikshavn på hjemmebane. 

Herning Blue Fox er ellers fantastisk flyvende på isen i denne sæson. På nuværende tidspunkt ligger klubben nummer 1 i danske Metal Liga og har netop kvalificeret sig til den nye final-four turnering, der i øvrigt skal spilles på næste års VM-arena i Boxen i Herning. 

Meget af Hernings succes bliver tilskrevet klubbens nye træner Petri Skriko:

- Vi har et godt hold og vi har spillet disciplineret ishockey. Vi har holdt os ude af udvisningsboksen og vi har topspillere der har spillet godt, siger Blue Foxs cheftræner, Petri Skriko.

Men i dagens kamp mod Frederikshavn måtte de blå ræve, altså se sig slået af nordjyderne. 

Første periode blev et lige opgør efter Hernings Jan Dalecky efter otte minutter kunne gøre det til 1-0. Kort tid efter lykkedes det dog Nick Olesen fra Frederikshavn at udligne til 1-1. 

I anden periode, var det Frederikshavn der fik mest fart i skøjterne. De sikrede sig en 3-0 sejr i perioden og dermed var stillingen 4-1 til nordjyderne. 

Herning første ihærdigt at ændre på situationen i tredje periode. Blandt andet med et powerplay mål af Bjørn Uldall. Men Nick Olesen var skarp for Frederikshavn og sikrede Frederikshavnerne sejren med hans mål til slutresultatet 5-3 i gæsternes favør. 

- Jeg ved ikke rigtig om jeg tror vi pludselig kan det hele fordi vi har vundet nogle store sejre her, men vi er ikke bedre end de andre, hvis vi ikke arbejder for hinanden, og det gjorde vi ikke i anden periode og så får de nemme mål, siger en skuffet Anders Poulsen fra Herning Blue Fox. 

Kampen i tal: 

Herning-Frederikshavn 3-5 (1-1, 0-3, 2-1)
    
Mål: 1-0 Jan Dalecky, 1-1 Nick Olesen, 1-2 Mads Larsen, 1-3 Kristoffer Lauridsen, 1-4 Mark Hurtubise, 2-4 Markus Jensen, 2-5 Nick Olesen, 3-5 Bjørn Uldall
    
Udvisninger: Herning 8 x 2 min., Frederikshavn 5 x 2 min.
    
Tilskuere: 1.479.

2:23
Herning Blue Fox er tilbage, hvor de gerne vil være. Holdet topper isligaen og har sikret sig en plads i final four