Herning Blue Fox fyrer cheftræner

Efter dårlige resultater fyrer Blue Fox nu deres cheftræner, Todd Bjorkstrand.

Todd Bjorkstrand.jpg

Herning Blue Fox har ikke set DM-guld siden 2012, og det var med det i mente, at Todd Bjorkstrand kom tilbage i klubben i 2016.

Det holdt dog ikke længe, da Blue Fox oplevede deres værste resultat i 30 år, da de sluttede som nummer syv i grundspillet, og dermed blev smidt ud i kvartfinalen.

Her til formiddag har de så valgt at fyre cheftræneren. Det erfarer TV 2 SPORT.

De beretter, at spillerne skulle have mødtes med Bjorkstrand til et spillermøde, men at det blev aflyst. Kort efter blev fyringen meldt ud internt.

Legende i Herning

Todd Bjorkstrand kom til Herning i 1988, og vandt som spiller 7 DM guld-, 3 sølv-, samt 3 bronzemedaljer. Siden 2002 har han i stedet helliget sig selv til at være træner.

Ifølge TV 2 SPORT er fyringen sket på grund af uenigheder mellem træneren og ledelsen. Bjorkstrand havde ellers skrevet kontrakt på tre år.