Finder døde dyr i vejkanten: Her må intet dyr gå til spilde

Ved hjælp af en gammel metode har naturvejlederne fundet en måde at bruge trafikdræbte dyr på.

04:04

Oplev 15 naturvejledere genbruge trafikdræbte dyr her. Video: Rigmor Sams, TV MIDTVEST

De bliver måske set lidt mærkeligt på, når de holder ind til siden for at samle trafikdræbte dyr op. Men de har en god grund til det.

Læs også Et år senere: Fem økologiske ildsjæle gør status

Skindet fra en hare eller et dødt egern behøver ikke gå til spilde, for det kan være gode værktøjer i formidlingen af den danske natur.

Det mener 15 naturvejledere, der mødes for at forvandle de døde dyr til brugbare skind. For dem er det naturligt at fylde fryseren med dyrene, de finder på vejen.

- Jeg har lige tømt vores egen fryser der hjemme for fugle og døde muldvarper, så nu er min kone glad, for nu er der plads til lidt andet, siger Sam Bøgesgaard Sørensen, der er naturvejleder på Museum Sønderskov.

Alle dyr kan bruges

Det er dog ikke kun trafikdræbte dyr, der skal smide skindet. Dieter Toft Kjær fanger for eksempel mange muldvarpe i sin have.

Som naturvejleder vil vi gerne formidle noget, man kan komme tæt på og røre ved, og der kan et skind være en god hjælp

Jannie Blank Wedderkopp, naturvejleder, Naturskolen Viborg

- Jeg har syv muldvarpe med, så jeg tænker de skal syes sammen til en muffedise, en bikini eller noget andet lækkert, siger han.

Jannie Blank Wedderkopp er naturvejleder Naturskolen Viborg. Hun er glad for muligheden for at arbejde med de mange skind.

- Som naturvejleder vil vi gerne formidle noget, man kan komme tæt på og røre ved, og der kan et skind være en god hjælp, fortæller hun og viser skindet fra et lille rålam der er ramt af en bil.

Gammel metode

Men før skindene kan vises frem, så skal de fri af kroppen. Metoden er enkel men kræver både håndelag og tålmodighed.

Skindet skal trækkes af dyret, og så skal det skrabes fri for hinder og kødrester. Efterfølgende skal det vaskes og tørres og først derefter er det klar til at blive garvet. Selve garvningen foregår med en blanding af alun og salt. Alt efter dyrets størrelse tager det fra et par timer til flere dage. 

02:15

<em>Vibe Winckles er her i gang med at rense gedebukkens pung, som skal blive til en rigtig fin pengepung.</em>

Luk video

Det er en gammel metode. Kulturhistorisk er skind vores ældste beklædning. De skind man finder fra oldtiden er fedtgarvet, og det er sådan, at dyrets egen hjerne, som hovedsagelig består af fedt, er noget af det bedste at garve med.

- Jeg har prøvet at garve med meget forskelligt, men hjernen fungere bare allerbedst. Det er som om, den er lavet til at garve dets eget skind, siger Naturskoleleder Vibe Winckles.

I vikingetiden begyndte man i stedet at bruge alun, og i dag er det mest brugte.

01:25

<em>Jakob Konnerup er naturvejleder ved Lille Vildmose Centret. Han klipper her vinger og fødder af ænder og fasaner - og for at intet skal gå til spilde tages brystkødet fra, for det kan spises. Maja Birkeland Sell er naturformidler i Favrskov kommune, og hun fortæller, hvordan en fasanvinge renses og fikseres.</em>

Luk video

Efter en dag blandt døde ræve, muldvarper, egerne og husmår tager de 15 naturvejleder hjem med et saltet skind klar til at komme i garve væske. Resten af arbejdet må de klare der hjemme, for det kræver masser tid af tålmodighed, inden de har et færdigt sind klar til at arbejde videre med.