Her knokler de for fællesskabet

Det midt- og vestjyske er fyldt med foreninger og fællesskaber, der har masser ambitioner.

De unge kvinder fra Viborg kæmper for et ungdomshus.
De unge kvinder fra Viborg kæmper for et ungdomshus.
Foto: Anders Toft Bro, TV MIDTVEST

En flok unge viborgensere knokler for at se mere til hinanden.

De ønsker sig et ungdomshus, og de har derfor stiftet en forening.

- Unge mennesker tager hjem efter skole, sidder alene og er lidt på Snapchat og Facebook. Vi vil gerne have, at folk mødes i virkeligheden, fortæller den frivillige Julie Hvass.

De otte TV 2-regioner vil nu sammen med Lokale og Anlægsfonden og Tuborgfondet belønne foreninger og andre fællesskaber i en ny landsdækkende konkurrence, hvor man kan vinde 50.000 kroner og samtidigt få muligheden for at gå videre til landsfinalen, hvor man kan finde 100.000 kroner.

Mads Jørgensen er frivillig ved Ringkøbing Radio.
Mads Jørgensen er frivillig ved Ringkøbing Radio.
Foto: Anders Toft Bro, TV MIDTVEST

Frivillig radio

Der er mange forskellige foreninger og fællesskaber i det Midt- og Vestjyske.

De frivillige ved Radio Ringkøbing mødes året rundt for at sende lokalradio.

- Som menneske har man brug for at møde andre og være del af et fællesskab, fortæller Mads Jørgensen, der er frivillig ved radioen.

Hvis de vinder konkurrencen, så ved de allerede, hvad pengene skal bruges på.

- Radioen kan altid bruge noget nyt udstyr. Og så måske en lille ekstra sommerfest, siger Mads Jørgensen og griner.

Du kan tilmelde dit fællesskab eller forening inden den 1. april lige her.

2:14