Her henter håndboldklubben børnene i børnehaven

Forældrene er stadig på arbejde, mens håndboldtræneren tager børnene med i hallen.

2:01
Se hele programmet om børnene i Skave her.

I Skave er det ikke altid forældrene, der henter i børnehaven.

Håndboldklubben står nemlig til tjeneste, og de henter og bringer byens børn fra børnehave til håndboldhallen.

Det sker klokken 15, mens de fleste forældre stadig er på arbejde, og det er håndboldtræner Gitte Bro, der henter. Hun fortæller, at børnehavebørnene hygger sig til træning.

- Det handler ikke så meget om selve håndbolden. Det skal ikke handle om, hvor mange mål vi scorer, eller om vi kan score et mål, forklarer hun, mens børnene løber rundt og kaster med bolde bag hende.

Det er dog en sandhed med modifikationer, hvis man spørger børnene selv.

- Vi skal score mål, siger 5-årige Mathias Nørgaard med begejstring.

Se hele indslaget om børnehavebørnene i toppen af artiklen.