Her er ulve-billedet

Familien Stephansen nåede at tage dette billede af det, de tror, er en ulv. Et andet vidne er lige så sikker. Dermed kan Thy have besøg af endnu en ulv.

191212-ulv-privat-23.jpg

Esben Smed og familien Stephansen har uafhængigt af hinanden set et ulvelignende dyr i Thy. Familien Stephansen nåede at tage et billede.

- Vi havde desværre kun en gammel mobiltelefon, så billederne blev ikke så gode, siger Claus Stephansen.

Dermed kan endnu en ulv være på spil i Thy. For cirka to uger siden blev det bekræftet, at det første dyr der blev set, var en ulv. Den blev fundet død i Nationalpark Thy.

Den var grålig

Esben Smed var tirsdag aften på vej til Klitmøller. 300 meter foran hans bil løb et dyr over vejen.

- Jeg kunne tydeligt nå at se den gå over vejen. Det var ikke bare et glimt, fortæller Esben Smed, der fortæller, at dyret havde en lang tyk hale og at den havde et gråligt skår.

Naturstyrelsen vil gerne høre, hvis der er andre der har taget et billede af det ulvelignende dyr.

Se her Esben Smed fortælle om sit møde med dyret:

1:26
Esben Smed fortaeller om ulven