Her er stalden fyldt med insekter

​Der var grise i stalden, men de er nu blevet skiftet ud med en besætning af nogle meget mindre dyr.

09:05

Tre ildsjæle har startet midt- og vestjyllands første insektfarm. De tror på, at insekter er fremtidens fødevare. Også til mennesker. Men har vi danskere overhovedet lyst til at spise insekter? Se første program her og det andet i aften på TV MIDTVEST klokken 19:30. Video: Majbrit Oddershede Bach, TV MIDTVEST

Der bliver fodret på livet løs i en gammel svinestald ved Hoven. Menuen er gulerødder, og dyrene tager godt for sig.

- De sutter på gulerødderne og suger væsken ud af dem, fortæller den begejstrede landmand.

Hun hedder Dorte Svenstrup, og hun har store ambitioner for sit opdræt, der både består af avls- og slagtedyr og som skal give bonus både i madlavningen i private hjem, men også for miljøet.

Insekterne bor i bakker. En af fordelene ved insektopdræt er, at man kan bygge op i højden. Dermed kan man udnytte meget mere af staldens areal. Foto: Majbrit Oddershede Bach

I en lille lejlighed er to studerende ved Aalborg Universitet ved at lave aftensmad med kødet fra Dorte Svenstrups gård. I dag står den på lasagne, men ikke hvilken som helst lasagne.

- Vi spiser insekter en gang hver uge, fortæller den ene studerende Jakob Mainz.

De tre hovedpersoner, landmanden og de to studerende, er gået sammen om at gøre insekter til det nye sort, men det kræver først, at produktionen bliver så stor, at kiloprisen kommer ned til et niveau, som almindelige danskere kan følge med til.

Prisen på de kriblende og krablende dyr er nemlig stadig meget høj, men det vender vi tilbage til.

Prisen på melorme er høj, derfor er de til aftensmaden blandt med en lille smule oksekød. Foto: Majbrit Oddershede Bach

Atypisk samarbejde

Landmanden og de studerende er et nyt bekendtskab. For bare to år siden, havde de aldrig mødt hinanden.

Men så fik de studerende en idé. I stedet for kun at have edderkopper i hjørnet af kosteskabet, så begyndte de at gro deres egne insekter.

- Der skal være nogen, der tager idéerne op. Der bliver nødt til at ske noget i praksis, fortæller Mads Friche.

Pladsen i kosteskabet blev dog hurtigt alt for trang, så de måtte tage en helt ny beslutning, og det er her, at Dorte Svenstrup kom ind i billedet.

Der er ikke meget plads i det kosteskab, hvor det hele startede. Foto: Majbrit Oddershede Bach

Hun er ejer af slægtsgården Heimdal, hvor der de sidste 100 år er blevet drevet traditionelt landbrug. Men for to et halvt år siden valgte Dorte Svenstrup, der er tredje generation på gården, at det skulle være slut med landbrug.

- Jeg har aldrig syntes, at slagtesvin i en svinestald så ud som om, at de havde det ret rart. Så jeg har i flere år tænkt, hvad jeg kunne lave i stedet, som ville give mere mening for mig.

Da de studerende og landmanden kom i kontakt med hinanden, så blev de hurtigt enige om, at det skulle prøves, og dermed var Heimdal Entofarm født.

Nu er en af Dorte Svenstrups svinestalde fyldt op med melorme og biller. Og den umage trio tror på, at de i løbet af de næste få år kan få produktionen til at vokse til flere tons.

Hvis melormene får lov til at blive voksne, så bliver de til store biller, der kan lægge æg. Foto: Majbrit Oddershede Bach, TV MIDTVEST

En redning for os alle sammen

Selvom insekter let kan skræmme mange væk, så er der mange fordele ved produktionen af de små kryb.

Det mener Lars-Henrik Lau Heckmann, der er biolog ved Teknologisk Institut. Især insekternes klimavenlighed begejstrer biologen.

- Hvis man sammenligner med køer, så udleder insekter generelt hundrede gange mindre CO2. Det er jo en markant forskel, som vil kunne gøre en enorm forskel for vores klima fremadrettet, hvis vi skiftede bøffen ud en gang hver uge med insekter, fortæller han.

Lars-Henrik Lau Heckmann er svært begejstret for udsigterne til at bæredygtigt insektlandbrug. Foto: Majbrit Oddershede Bach

Men det er ikke kun CO2’en, der kan spares, hvis vi begyndte at spise flere insekter. Ifølge biologen så kan der spares 10-20.000 gange mindre vand i insektopdræt sammenlignet med kvægopdræt.

Klimaet spiller en stor rolle hos landmanden.

- Det er en af de helt store ting i det. At man kan forsvare det overfor den verdenssituation, som vi befinder os i, forklarer Dorte Svenstrup.

Propfyldt med proteiner

En lasagne med melorme kan måske være svær lige umiddelbart at forestille sig, men det er hverdagen hos Mads Friche og Jakob Mains. Og selvom larverne ikke længere bevæger sig, så ser det en del anderledes ud, end når man laver dem med almindeligt oksekød.

Lasagne er en yndlingsret blandt studerende, men de færreste laver den, som den er lavet her. Foto: Majbrit Oddershede Bach

Hvis du synes, at det er klamt, så er du ikke alene. Der er nemlig en god grund til, at vi ikke rigtigt spiser insekter her i landet.

- Kulturelt set spiser man primært insekter i Asien, Afrika og Sydamerika, hvor der er en naturlig større mangfoldighed af insekter. Så man har nemmere kunne ernære sig ved at spise insekter, og det er derfor blevet en del af kulturen, forklarer Lars-Henrik Lau Heckmann og uddyber:

- Det, vi skal klappe os selv på skulderen over, er, at tiøren er faldet, og vi begynder at se samme fordele og at det kan gå hen og blive rigtigt stort for Danmark, forklarer han.

På verdensplan er der to milliarder mennesker, der spiser insekter som en naturlig del af deres kost.

Og det er sundt at spise insekter. Det fortæller kok Nina Askov, der har specialiseret sig i at lave lækker mad, med de små dyr.

- De har et højt indhold af protein. Lige så højt som kød og fisk. Samtidigt indeholder de gode fedtsyrer, siger hun.

Ifølge en ny undersøgelse, som megafon har lavet for Dyrenes Beskyttelse, så er fire ud af ti danskere klar på at spise insekter.

Var det noget med en salat? Foto: Majbrit Oddershede Bach

Et liv som (produktions)insekt

Dorte er direktør for insektfarmen. Det er et job, som hun er mere end almindeligt glad for.

- Det er helt fantastisk. Når man sammenligner med larmen og stanken i en svinestald, så er det jo mega hyggeligt, fortæller hun.

Men selv om insekterne hverken lugter eller larmer, så er der dog masser at give sig til, for insekterne har lige som andre dyr forskellige behov, forskellige steder i livet.

De starter som æg, men når de kommer ud, så kommer der en melorm. Det er melormen, der skal spises, men det er dog ikke alle Dortes larver, der ender med at skulle lide den skæbne.

- Når ormen har været orm i et par måneder, så forpupper den sig. Og så kommer der en bille ud. Den er moderdyret, som kan lægge nye æg til produktionen, fortæller hun.

Mens Dorte passer larverne og billerne, arbejder de to studerende på at udbrede budskabet til danskerne, blandt andet via Instrgram.

De to studerende ved Aalborg Universitet bruger meget energi på at promovere mad med insekter. Foto: Majbrit Oddershede Bach

Den svære kilopris

Og så tilbage til det med prisen.

Det er lysten der driver de tre ildsjæle, for der er ikke mange penge i at avle insekter.

- Måske går der ti år, før vi er i hus, men det er så også værd at vente på, fortæller Jakob Mainz.

Problemet er, at det kræver en stor produktion, før at prisen kan ramme et leje, som kan få danskerne til at prøve de nye insekter. På nuværende tidspunkter sælger farmen 50 gram melorme for 50 kroner. Hvis du derimod er mere til fårekyllinger, så er prisen helt oppe på 124,95 kroner for 40 gram.

Der er endnu kun få butikskæder, der sælger insekter på nuværende tidspunkt. Det er dog også muligt at købe dem på nettet. Så hvis du er interesseret, så er det bare at kaste dig ud i det.

Andet afsnit i historien om Heimdal Entofarm kan ses i aften på TV MIDTVEST klokken 19:30.