Spillemænd, gemmeleg og krybbespil: Her er seernes hyggeligste juleklip

Hele december igennem er der blevet julet på højtryk i landsdelen. Vi har samlet seernes bedste juleklip lige her.

Der er kommet mange gode juleklip ind fra TV MIDTVESTs seere. Her i artiklen har vi samlet en håndfuld af de bedste. Foto: Tina Werenfeldt Jensen / Privatfoto

Det er oplagt at hive mobilen frem, når decembers mange hyggestunder skal foreviges, og mange af jer har ikke bare filmet julen, men også delt klippene med os.

Seernes billeder på TV MIDTVEST er måneden igennem svømmet over med julede videoer. Her har vi samlet en håndfuld af de bedste juleklip fra jeres hverdag.

Krybbespil i kirken

I Hove Kirke blev der sunget på livet løs, da elever fra Klinkby Skoles 0. til 2. klasse skulle opføre krybbespil. Bagefter var der dømt juleferie, så børnene havde grund grund til at smile til sognepræsten, da de sagde farvel.

00:57

Tim Kielstrup Madsen står bag videoen her, som er filmet til et julekrybbespil i Hove Kirke.

Luk video

Nedtælling til julelys

December er lig med julelys i massevis, men det er nok alligevel de færreste huse, der kan hamle op med juleudsmykningen her fra familien Bundgaards hus i Tjørring.

00:21

Hans Bruno Hansen har sendt os denne video fra Tjørring, hvor julelysene blev tændt efter en nedtælling.

Luk video

Gemmeleg på efterskolen

Ligesom julen er efterskolelivet fyldt med traditioner, og teenagere går gerne i kollektiv barndom. Så efter julemiddagen på Lomborg Gymnastik- og Idrætsefterskole var der gemmeleg på skolen, hvor eleverne skulle finde lærerne.

00:30

Henrik Lind Jørgensen fulgte i hælene på elever fra Lomborg Gymnastik- og Idrætsefterskole på den årlige julegemmeleg.

Luk video

Julefrokost for de mindste

Julefrokoster er ikke kun for voksne, men også for børn. På Boddum Ydby Friskole var der et fuldt julefrokostbord til de mindste elever - endda med en mandelgave til de heldige.

00:35

Tina Werenfeldt Jensen har filmet en julefrokost for de mindste på Boddum Ydby Friskole.

Luk video

Spillemænd på besøg

Der blev snakket, strikket og ikke mindst sunget med, da Feldborg fik besøg af en flok spillemænd. Selv om musikerne selv kalder det en øveaften, så var der ingen slinger i julevalsen, da først harmonikaerne blev fundet frem.

00:38

Jytte Madsen var vaks med mobilen, da et spillemandsorkester gæstede Feldborg.

Luk video

Seernes billeder: Sådan gør du

Du kan nemt sende dine videoer til ind TV MIDTVEST, hvor de ender på hjemmesidens forside og også kan komme med i vores nyhedsudsendelser.
 

  1. Gå ind på vores forside eller www.tvmidtvest.dk/seernesbilleder.
  2. Vælg upload video eller billeder.
  3. Vælg filen på din telefon, tablet eller computer og udfyld dine oplysninger.
  4. Husk at skrive en beskrivelse af, hvad vi ser i videoen.
  5. Vælg indsend og vent til, at en moderator godkender din video. Så kan den ses på forsiden.