Her er læreren eleverne elsker

Karen Iversen har været skolelærer i Gullestrup de seneste 23 år, og det er hun rigtig god til, hvis man spørger hendes elever.

karen_iversen.jpg

- Hvis jeg var hendes datter, så ville jeg være ret lykkelig. 

Sådan lyder det fra en af Karen Iversens elever i 3.A på Gullestrup Skole. Eleverne er helt enige om, at Karen Iversen er en rigtig god lærer. Selv er hun lidt mere beskeden. 

- Jeg føler mig bestemt ikke som noget særligt, siger Karen Iversen. 

Men det er eleverne altså ikke enige i.

- Hun er en af de bedste lærere, jeg har haft, siger Mansour Yussuf Roble fra 3.A, og han får opbakning af sin klassekammerat Gustav Dalsgaard Sørensen: 

- Hun ER min bedste! 

Tidligere på året blev Karen Iversen nomineret til Politikens Undervisningspris af en forælder, der selv havde Karen i skolen for 25 år siden. 

- En god lærer er en, der ser hvert enkelt barn. Og en der har hjertet på rette sted, siger Karen Iversen. 

Hun vandt ikke Undervisningsprisen, men hun har vundet eleverne i 3.A's hjerter. 

- Hun er en god ven, siger Andrea Fallesen fra 3.A. 

Karen Iversen har været skolelærer i 31 år, de seneste 23 år har hun været på Gullestrup Skole. 

2:31
Se Karen Iversen og eleverne fra 3.A i indslaget her. 

Nominér en skolelærer

I denne uge vil TV MIDTVEST gerne hylde landsdelens bedste lærer. Har du et bud på, hvem det kunne være?

Så skriv lærerens navn, skolens navn samt hvorfor det lige netop er den lærer, der fortjener et ekstra skulderklap.

I kan skrive i kommentarfeltet på TV MIDTVESTs Facebookside eller sende en mail til joah@tvmidtvest.dk. Så hylder vi vinderen på fredag.