Her er hovedpunkterne i jysk bankfusion

Nordjyske Bank og Ringkjøbing Landbobank går sammen. Her er hovedtrækkene i planen.

Administrerende direktør i Ringkjøbing Landbobank John Fisker fortsætter som administrerende direktør.
Administrerende direktør i Ringkjøbing Landbobank John Fisker fortsætter som administrerende direktør.
Foto: Henning Bagger / Ritzau Scanpix

Nordjyske Bank har indgået aftale med Ringkjøbing Landbobank om en fusion og skyder dermed Jyske Banks planer om en overtagelse til hjørne.
    
Fusionen vil betyde store ændringer for begge banker, men en større tilstedeværelse i det jyske.
    
Her er de øvrige væsentlige elementer i planen for fusionen med Ringkjøbing Landbobank:

  • Bytteforholdet er sådan, at aktionærer i NordjyskeBank modtager en aktie i Ringkjøbing Landbobank plus 18 kroner for hver to aktier, de ejer i Nordjyske Bank.
  • Ringkjøbing Landbobank bliver det fortsættende selskab. Banken skal dog markedsføres under to brands - dels som "Nordjyske Bank" og dels som "Ringkjøbing Landbobank". Faklen fra Nordjyske Banks logo vil blive brugt af begge.
  • Banken får hovedkontor i Ringkjøbing og etablerer regionskontor i Nordjylland.
  • Ringkjøbing Landbobank overtager alle Nordjyske Banks sponsorater.
  • Bestyrelsen kommer til at bestå af otte medlemmer, heraf tre fra Nordjyske Bank og fem fra Ringkjøbing Landbobank.
Den nye bank ville i 2017 have haft en basisindtjening - indtægterne fra renter og gebyrer - opgjort proforma på 1924 millioner kroner.
Den nye bank ville i 2017 have haft en basisindtjening - indtægterne fra renter og gebyrer - opgjort proforma på 1924 millioner kroner.
Foto: Henning Bagger / Ritzau Scanpix
  • Direktionen kommer til at bestå af fire medlemmer.
  • John Fisker, administrerende direktør for Ringkjøbing Landbobank, fortsætter som administrerende direktør.  
  • Nordjyske Banks nuværende administrerende direktør og viceadministrerende direktør Claus Andersen og Carl Pedersen får begge titel af bankdirektører. 
  • Desuden fortsætter Jørn Nielsen som bankdirektør i Ringkjøbing Landbobank.
  • Ud over en løsning med Jyske Bank forudsætter fusionen relevante myndighedsgodkendelser og vedtagelser på generalforsamlingerne i Nordjyske Bank og Ringkjøbing Landbobank.
  • Den nye bank ville i 2017 have haft en basisindtjening - indtægterne fra renter og gebyrer - opgjort proforma på 1924 millioner kroner. Resultatet før skat ville være løbet op i 1074 millioner kroner.
Hovedkontoret kommer til at ligge i Ringkøbing.
Hovedkontoret kommer til at ligge i Ringkøbing.
Foto: Henning Bagger / Ritzau Scanpix
  • Budgettet for 2018 viser en basisindtjening på 2033 millioner kroner og et resultat før skat og ekstraordinære poster på 1234 millioner kroner.
  • 2018 bliver dog et unormalt år, idet regnskabstallene fra Nordjyske Bank vil blive indregnet i Ringkjøbing Landbobanks tal fra effektueringen af fusionen.
  • Herudover vil der være ekstraordinære udgifter til gennemførelsen af fusionen og hensættelser til omstruktureringer. Disse ekstraordinære poster anslås på nuværende tidspunkt at løbe op til 125 millioner kroner.

Kilder: Ringkjøbing Landbobank, Nordjyske Bank