Her er Per B. Jeppesens forklaringer

Retssagen mod den tidligere borgmester i Skive Per B. Jeppesen begyndte i dag retten i Viborg. Han erkender kun et af fem forhold han er tiltalt i.

PerBJeppesen061112.jpg

Retssagen mod den tidligere borgmester og direktør for KulturCenter Limfjord, Per B. Jeppesen, begyndte i dag i retten i Viborg. Han er tiltalt i fem forskellige forhold. Men det eneste, som Per B. Jeppesen erkender, er, at han har fået overført 62.500 kroner til sin egen konto fra et fiktivt sponsorat til fodboldklubben Skive IK. Pengene skulle bruges til betaling i en sexchikane-sag. Til gengæld nægter den tidligere direktør sig skyldig i resten af tiltalerne.

Hegn og automater

Per B. Jeppesens forklaring på, at han har tømt KulturCenter Limfjords automater for kontanter og solgt et hegn, uden at pengene er gået ind på centerets konto, er, at pengene skulle bruges til en personaletur til en fodboldlandskamp i Parken. I alt mangler 11.000 kroner på kontoen.

Datterens konfirmation

Både Per B. Jeppesen og Henrik Bjerre, direktør for KCL Kultur, er tiltalt for at have forhøjet udgifterne på et sponsorarrangement, så Per B. Jeppesen derved ikke skulle betale for at holde sin datters konfirmation, som blev holdt i centeret. Begge tiltalte forklarer, at arrangementet var en gave til Per B. Jeppesen. Det samlede beløb er 14.621 kroner.

75.000 kroner til folkedansstævne

Forklaringen på, at 75.000 kroner fra Skive Kommune til et folkedansstævne skulle overføres til Per B. Jeppesens egen konto i stedet for til Kulturcenter Limfjord, er, at den tidligere direktør mente, at det på den måde ville gå hurtigere at få pengene til stævnet.

Det falder dom i sagen i morgen onsdag.