Helle Thorning til Landsskuet

Landskuet fik fredag besøg af Helle Thorning-Schmidt. Statsministeren fik en varm velkomst i venstreland.

050713_helle_thorning_landsskue_0.jpg

Fredag eftermiddag fik Landsskuet besøg af Helle Thorning-Schmidt. Det er første gang, at en statsminister aflægger visit til det store landsskue. Selvom mange af gæsterne er traditionelle venstrevælgere, satte de stor pris på, at den socialdemokratiske statsminister var mødt op.

- Det er fint, at hun får en indsigt i, hvad folk, der arbejder inden for landbruget, har at gøre med - også uden for staldene. Vi lægger meget i arbejdet med dyrene, og mange gør lidt ekstra ud af det her til landsskuet, sagde Nanna Hammershøj en af deltagerne på Landsskuet.

Thorning lun på landbrug

Statsministeren var begejstret for at være til stede blandt de mange landinteresserede børn og voksne.

- Landbruget er en stor del af, hvad vi spiser hver dag, og hvad vi sælger til resten af verden. Landbruget fylder meget i vores identitet, derfor synes jeg, at det er spændende at være her i dag, sagde hun.

Helle Thorning-Schmidt kom for alvor tæt på dyrene, hun kørte en tur i hestevogn og fik kælet med en lille gris.  

Arrangørerne skyder på, at der fredag har været omkring 15.000 besøgende til Landsskuet, altså nogenlunde lige så mange som sidste år, der var en stor succes.

2:10
Landsskuet i Herning fik i dag fornemt besøg af en kvinde, man ofte finder på de bonede gulve - men sjældent i en kostald.